Personer
Romeo Troelsgaard
Er du også træt af, at unge politikere altid får det til at handle om dem selv og deres alder? For det er jeg. Det er altid den samme sang: ‘Jeg vil kæmpe for de unge!’ Men hvem vil kæmpe for andre end sig selv? Det er fint, at de unge får en stemme, men som samfund skal vi tænke mere på fællesskabet og på det, der binder os sammen. Ung som gammel.
Jeg står for danske principper, som er det vigtigste for mig. Ikke kun fordi jeg elsker dansk kultur og Danmark, men fordi jeg mener, at en stærkere bevidsthed om, hvem vi er som danskere, kan hjælpe os med at løse ‘trivselskrisen’ og gøre Danmark og Faaborg/Midtfyn mere samhørigt. Derfor skal dansk kultur, normer, værdier og traditioner fylde mere i kommunen.
​
Du skal stemme på mig, hvis du mener, at ældreplejen er for ringe, og at det ikke kan være rigtigt, at EU-klima projekter skal have magt i Faaborg/Midtfyn. Jeg er en ung kandidat, der tænker på andre, på fællesskabet og på de svage.
​
​
Romeos mærkesager
1. En bedre og værdig ældrepleje
Vores ældre fortjener tryghed, værdighed og omsorg. Derfor skal alle i ældreplejen kunne tale dansk, det handler om respekt og tryghed. Vi skal have flere faste medarbejdere, mindre bureaukrati og mere tid til nærvær. Jeg kæmper for en værdig og tryg ældrepleje, hvor de ældre altid sættes først.
​
2. Mere fokus på dansk kultur
Dansk kultur skal have førstepladsen i vores kommune. Vi skal værne om vores sprog, traditioner og fællesskab, ikke glemme dem. Jeg ønsker mere fokus på danske højtider, foreningsliv og lokal historie i skoler og fritidstilbud. Vores børn skal kende og være stolte af den danske kultur og vores fælles værdier.
3. Styrk folkeskolen
Der skal være ro, disciplin og respekt i folkeskolen. Børn skal kunne lære i trygge og faste rammer, hvor læreren har autoritet og tid til undervisning. Vi skal sikre, at der afsættes flere penge til folkeskolen, så der er ressourcer til gode lærere, mindre klasser og en skole, der giver børnene et solidt fagligt fundament.










