Danmarks kultur, -værdier, -normer og -traditioner er vores lands hjerte. Den danske kultur er formet af tusindårig historie og har resulteret i det Danmark, vi kender i dag, hvor fællesskab, næstekærlighed og i høj grad foreningslivet binder befolkningen sammen. Danmark er et land, hvor kristendommen er gennemtrængende i vores hverdag, og det skal det forblive. Kulturpolitikken er ikke en fast størrelse, men den skal bruges aktivt i at fremme nationens kulturforståelse og være med til at danne de næste generationer af danskere.

​

Gratis adgang til museer
De danske fortidsminder skal bevares med en særlig respekt. De fortæller historien om Danmark, og danskerne, og vi fortjener som folk i en nationalstat disse minder bevaret, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Viden om de danske fortidsminder skal ligeledes formidles bedre til befolkningen. Derfor skal der principielt være gratis adgang til statsanerkendte museer, og der skal sættes penge af til en langt bedre formidling af kulturarven.

​

Styrk Danmarks kulturarv

I Dansk Folkepartis Ungdom mener vi, at der skal afsættes midler til at bevare og restaurere historiske steder, monumenter og bygninger, der er en vigtig del af vores nationale kulturarv. Dette vil sikre, at kommende generationer kan lære om
Danmarks rige historie. Som samfund skal vi aktivt fremme traditioner, skikke og kulturelle begivenheder, der styrker vores nationale identitet og sammenhængskraft. Dette kan omfatte støtte til lokale festivaler, markeder og kulturbegivenheder, der fejrer vores kulturarv. Der skal investeres i uddannelsesprogrammer og formidlingsaktiviteter, der bringer vores kulturarv tættere på borgerne. Dette kan omfatte skolebesøg på historiske steder, undervisningsmateriale og online ressourcer om vores kulturarv. Vi skal værneom vores sprog og regionale traditioner, der udgør en vigtig del af vores kulturelle arv. Dette indebærer støtte til bevarelse af dialekter, sagn, myter og folkeeventyr. Kunst og kulturinstitutioner, herunder museer, teatre og kunstgallerier, skal understøttes økonomisk for at sikre, at de kan fortsætte med at formidle og bevare vores kulturarv på en levende og engagerende måde.

​

Danskhed og Den Danske Folkekirke hører sammen
Den Danske Folkekirke er helt central for forståelsen af den danske kultur. Folkekirken er Danmarks religiøse og åndelige grundlag, og kirken har i bred udstrækning fungeret som kulturens vugge. Vi ønsker at bevare folkekirken som statskirke med Folketinget som lovgiver, da det sikrer en solidt funderet og folkeligt forankret kirke med plads til rummelighed og mangfoldighed inden for forskellige kirkelige og teologiske retninger. Et armslængdeprincip i hvad kirkeministeriet kan blande sig i, ude i de lokale sogne, bør derfor indføres, så ikke der bliver taget teologiske eller politiske beslutninger ned over folkekirken. Dertil ønsker DFU, at man skal kunne trække kirkeskatten fra i sin selvangivelse, ligesom man kan når man er medlem af andre trosretninger.

​

Danmark er et kristent samfund

Danmark har dybe rødder i den kristne tradition, og denne arv bør fortsat have en tydelig plads i samfundet. Folkekirken som institution fortjener respekt og skal i videst muligt omfang have frihed til at udfolde sig teologisk uden unødig politisk indblanding. En folkekirke præget af politiske hensyn, hvor Folketinget spiller en for dominerende rolle, risikerer at svække og splitte den folkelige, historiske og kulturelle betydning, som kirken repræsenterer. Derfor mener DFU, at kristendommen generelt bør fylde mere i både

samfundet og det offentlige rum. Danmark er et kristent samfund, hvor Folkekirken ikke bør politiseres, men hvor beslutninger i højere grad forankres lokalt hos de enkelte menighedsråd. Den kristne tro udgør en bærende del af det værdigrundlag, som det danske samfund hviler på.

​

Folkebibliotekerne understøtter folkeoplysning og demokrati
Folkebibliotekerne er en grundpille i den danske folkeoplysning og i vores demokrati. Den lige adgang til bibliotekerne for alle borgere er med til at sikre et lige, demokratisk og veluddannet samfund. Derfor kæmper vi for, at bibliotekerne fortsat skal bevares og udvikles, så der også i fremtiden er sikret et levedygtigt biblioteksvæsen i Danmark.

​

DR skal udelukkende bedrive objektiv public service og levere kulturfremmende indhold

Vi mener helt grundlæggende at Danmarks Radio er for altomfattende i deres mediedækning og har glemt dens kerneopgave, nemlig public service. Alt for ofte ser vi, hvordan DR sender programmer der ingen berettigelse har på en statsfinansieret kanal, men lige så godt kunne høre til hos en privat tv-udbyder. Danmark bruger et større milliardbeløb årigt på at finansiere en medievirksomhed hvor størstedelen af indholdet og de programmer der sendes burde udbydes af en privat virksomhed. Vi mener dog stadig, at det er vigtigt med et statsligt medie, der fokuserer på at formidle ordentligt og dansk public service i en tid hvor store udenlandske medievirksomheder vinder indtog i Danmark. Derudover er det også DR’s opgave at levere kulturfremmende indhold, der ikke nødvendigvis ville kunne overleve udelukkende på markedsvilkår.

​

Strengere krav til lokalplaner
Verden forandrer sig med hastige skridt, også når det handler om kunst og arkitektur. Dette er nødvendigvis ikke et problem, men når man i lokalplaner tillader arkitektoniske katastrofer og smadrer pæne købstæder med moderne kunst og modernistisk arkitektur, smadrer man også dansk kulturarv. Kongens København har igennem flere årtier været udsat for en åndelig og kunstnerisk terror, hvor der er kommet flere grimme souvenirbutikker, end gode butikker. Denne udvikling er også kommet til syne i de fleste større byer i Danmark, og denne tendens vil siden også rykke ud i de mindre købstæder. Udviklingen skal altid ske med respekt for historien og byggestilene.

​

Genindfør Store Bededag

Store Bededag er en dybt forankret tradition i Danmark, der fortjener at bevares. Dagen bringer mennesker sammen på tværs af generationer og skaber fællesskab og samhørighed. Det er en tid for eftertanke, hvor vi kan reflektere over vores liv og
værdier. Bevarelse af denne tradition respekterer vores kulturelle og religiøse ståsted og opretholder en åndelig praksis for mange mennesker. Selvom der kan være plads til tilpasning og modernisering, er det vigtigt at holde fast i essensen af Store Bededag
for at bevare vores fælles arv.

​

Obligatoriske folkeafstemninger ved eventuelle afskaffelser af helligdage.

Helligdage er folkeeje – ikke politikereje.

​Gennem generationer har danske familier kunne drage fordel af Danmarks helligdage. Nogle går i kirke, andre slapper af derhjemme med familien. Helligdagene giver tid og plads til tilværelsens vigtigste formål: at være sammen i de nære fællesskaber, herunder i særdeleshed med familien. Når Danmarks helligdage har så stor værdi for det levede liv i de nære
fællesskaber, bør det således også være de nære fællesskaber, som afgør helligdagenes skæbne. Derfor foreslår vi, I Dansk Folkepartis Ungdom, indførelsen af obligatoriske folkeafstemninger ved eventuelle afskaffelser af helligdage. Således er det borgerne, familierne og fællesskaberne – og altså blot en lille elite på Christiansborg – som afgør om fremtidige helligdage bør stå ved magt eller ej.

​

Styrk kendskabet til klassiske danske forfattere

DFU mener, at danske skoleelever skal have et stærkere kendskab til de klassiske danske forfattere og den litterære kulturarv, som har været med til at forme Danmark gennem generationer. I dag oplever mange, at klassiske danske forfattere fylder mindre i

undervisningen, selvom deres værker spiller en central rolle i forståelsen af dansk historie, kultur og sprog. Forfattere som H.C. Andersen, Holberg, Grundtvig, Blicher, Rørdam, Oehlenschläger og Ingemann har haft stor betydning for dansk identitet og bør fortsat have en naturlig plads i folkeskolen. DFU foreslår derfor, at undervisningen i dansk i højere grad skal prioritere klassisk dansk litteratur og sikre, at elever møder et bredt udvalg af danske forfattere gennem deres skolegang. Formålet er både at styrke elevernes sproglige forståelse og deres kendskab til den danske kulturarv og vor lands historie.

​​​​

Styrk den danske tilstedeværelse i Slesvig

Historien om det slesvigske spørgsmål er historien om et svigt, der til stadighed kræver national handling. Da Det Radikale Venstre valgte folkeafstemning frem for retfærdighed, opgav man områder, der kulturelt, historisk og folkeligt havde en klar tilknytning til Danmark. Det selvom en folkeafstemning i et område med ca. 60 års undertrykkelse af dansk identitet reelt ingen legitimitet har. Det var et valg præget af svaghed og national apati, der også præger de radikale i dag. Konsekvenserne mærkes endnu, nationen er mindre og kulturelt fattigere end vi kunne have været. Danmark skal derfor føre en langt mere offensiv og målrettet kultur

politik i Slesvig. Det danske mindretal er ikke blot en minoritet i Tyskland, de er en del af det danske folk, som aktivt skal styrkes og

udvides. Vi vil i DFU massivt prioritere danske institutioner i Slesvig: skoler, dagtilbud og kultur, med det klare mål, at de vokser i både omfang og tiltrækningskraft. Danske tilbud skal være det foretrukne valg for stadig flere borgere i Slesvig.

 

Samtidig skal fordelene ved at være Dansk i Slesvig styrkes markant. Borgere i Slesvig med tilknytning til Danmark skal have reel og

udvidet adgang til fri rejse i Danmark samt danske velfærdsydelser, sundhed og uddannelse. På længere sigt bør Danmark have en klar og utvetydig ambition: gennem demokratiske og fredelige midler at arbejde for en tættere tilknytning til Slesvig. Det kræver en aktiv indsats for at styrke dansk identitet og tilstedeværelse i området. Danmark skal ikke længere være tilbageholdende i Slesvig. Vi skal være villige til at fremme vores nationale interesser, kultur og folk.​

​

Begrænsning af facadeskilte på fremmedsprog

DFU mener, at det danske sprog skal have en stærk og synlig plads i det offentlige rum. Facadeskilte og butiksnavne er en del af bybilledet og dermed også en del af den kulturelle identitet og sammenhængskraft i Danmark. Derfor foreslår DFU, at facadeskilte på fremmedsprog som udgangspunkt ikke skal være tilladt uden særlig godkendelse fra en offentlig myndighed. Skiltning i det offentlige rum bør først og fremmest være på dansk, så bybilledet afspejler det danske sprog og den danske kultur.

 

DFU anerkender dog, at der findes særlige turistområder - eksempelvis ved Vestkysten og andre områder med mange

udenlandske besøgende - hvor fremmedsprogede skilte kan være relevante og praktiske. Derfor foreslår vi, at virksomheder i særlige tilfælde skal kunne søge om tilladelse til at benytte skilte på andre sprog. DFU foreslår desuden, at virksomheder, som opsætter facadeskilte på fremmedsprog uden godkendelse, skal kunne mødes med bøder og påbud om at ændre skiltningen. Formålet er at sikre, at dansk fortsat er det dominerende sprog i det offentlige rum og i danske bymiljøer.

​

Dansk sproglov

Det danske sprog er under pres fra en stigende anglificering. Engelsk fylder mere og mere i danske unges hverdag gennem sociale medier, videospil og populærkultur, og engelske ord og vendinger erstatter i stigende grad danske udtryk. Samtidig oplever mange danskere, at høje engelskkundskaber er blevet en nødvendighed på arbejdsmarkedet, særligt i større virksomheder hvor koncernsproget er engelsk. DFU mener, at det danske sprog og dets kulturelle identitet skal beskyttes. Derfor ønsker vi en dansk sproglov, som sikrer dansk som hovedsprog i det offentlige rum, i offentlige institutioner og på danske uddannelser. Det er vigtigt, at danskerne lærer fremmedsprog som engelsk, men det må ikke ske på bekostning af det danske sprogs stilling og identitet.

​

Forbud mod at bygge nye moskéer

DFU mener at moskéer er noget der hører muslimske lande til og vi vil ikke bare se passivt til mens at islamiserigen breder sig og moskéer skyder op flere steder i landet. Derfor ønsker vi at der bliver sat en stopper for alle nye moskébyggerier ved at indføre et forbud mod opførsel af moskeer. Samtidig ønsker vi at få nedlægge så mange moskeer i Danmark som muligt da vi ved at social kontrol, terrorstøtte og general udanske tendenser finder sted i mange moskéer. Og det er kæmpe stort problem og en trussel mod vores samfund. Vi ønsker også få hjemsendt alle imamer der prædiker samfundsundergravende og udanske ting som kvindenedgørelse, kristen- og jødehad og opfordring til jihad.

​

Fjern FN- og EU flaget i flagloven

DFU støtter en dansk flaglov, der tydeligt fastslår, at intet flag eller symbol står over Dannebrog i Danmark. Dannebrog er et centralt nationalt symbol og bør derfor have en særlig status, ikke blot kulturelt, men også lovgivningsmæssigt. Vores fælles normer, værdier og traditioner er tæt knyttet til Dannebrog, og derfor er det vigtigt at bevare den danske identitet og samhørighed. I den nye flaglov, som Folketinget vedtog i 2024, er følgende flag tilladt ud over Dannebrog: det færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske, finske og tyske flag samt FN- og EU-flaget. DFU ønsker at ændre flagloven, så FN- og EU-flaget fjernes fra listen over tilladte flag. DFU mener, at disse symboler repræsenterer en udvikling, hvor dansk selvstændighed, nationale symboler, valuta, forsvar og kultur i stigende grad udfordres og svækkes til fordel for overnationale interesser. DFU ønsker derfor en flaglov, der tydeligt prioriterer Dannebrog og den danske nation. I Danmark flager vi med Dannebrog!

​​​​

Støtte til nationale og kulturelle arrangementer

I DFU mener vi, at alle danskere skal have mulighed for at deltage i nationale og kulturelle arrangementer som Sankt Hans, 4.-5. maj, Grundlovsdag, Genforeningen og lignende mærkedage, uanset hvor i landet de bor. Disse arrangementer er med til at styrke fællesskabet, den nationale sammenhængskraft og kendskabet til dansk historie og kultur. Derfor mener vi, at kommunerne i højere grad bør prioritere økonomisk støtte til lokale arrangementer, som markerer vigtige nationale begivenheder og danske traditioner.

 

DFU foreslår, at kommunernes by-, kultur- og fritidsudvalg aktivt går i dialog med lokale arrangører for at undersøge, hvordan kommunen bedst kan hjælpe med blandt andet økonomisk støtte, reklame, praktisk assistance og bemanding. Mange mindre byer og lokalsamfund har engagerede frivillige, men mangler de nødvendige ressourcer til at gennemføre større arrangementer.

 

Det er en prioritet for DFU at sikre, at arrangementer der hylder vores historie, folk og fædreland bliver stablet på benene i hele landet, så danskere ikke nødvendigvis skal rejse til de største byer for at kunne deltage. Et større fokus på lokale arrangementer vil samtidig styrke kendskabet til lokalhistorien og skabe større tilknytning til både lokalsamfundet og den danske kulturarv. DFU mener derfor, at kommunerne bør afsætte flere midler til arrangementer, der styrker danske traditioner, historie og fællesskab på lokalt plan.

​

​

​

​

​

​

​